40.årgang nr.1 Februar 2003

Specialpædagogik og læreruddannelse

»De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse«. (Salamanca-erklæringen 1994).

Held, Finn & Vejen, Leif (Lecturers at teacher training colleges). Special Education and Teacher Training. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 1, 3-16. – While the Act on Teacher Training in Denmark in 1997 sought to remedy obvious existing weaknesses, and has in fact had some good effects, the teaching tasks in relation to children with special needs have been neglected. Put shortly, there is more knowledge abt. subjects but less abt. children; more elitist knowledge – less broad orientation; more focus on the teacher than on teaching; more differentiation related to efficiency – less to pupil development; more social control – less teacher professionalism. These outcomes are in serious conflict with basis societal values, and are opposed to the expectations for the teaching of children with special needs, as they are described in the Danish Act on the Folkeskole. The Teacher Training should be revised thoroughly, if new generations of teachers are expected to respond adequately to the many demands put on them from authorities, parents as well as international aspirations to develop an inclusive school. – B. Glæsel

Den rummelige folkeskole

I de seneste 10 år har specialundervisningen måtte stå for skud: fx som en »loppetjans«, som specialunderviseren slipper for let om ved, men den har først og fremmest ikke bevist sin eksistensberettigelse. Men det mener eleverne blot ikke. I de rummeliges aktivitets- og erfaringspædagogiske og Deweysk inspirerede tanker om »den rummelige skole« løfter de, som alle brændende pædagogiske reformatorer før dem – de begejstrerede skilte med slagord meget højt: Skolen for alle kan rumme alle børn. Af lektor Jørgen Chr. Nielsen Danmarks Pædagogiske Universitet

Nielsen, Jørgen, Christian (Lecturer at The Danish Pedagogical University). The Inclusive School. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 1, 17-23. – The ongoing discussions abt. an inclusive school are rather simplistic: in such a school there is no need of special education etc. as it has been suggested by some. A very useful answer is found in the demands put in the Act on the Folkeskole of pedagogical evaluation. The hope of the author is, that schools will become more inclusive, if and when they develop a culture of evolution, thus preparing inovative processes for teachers and pupils and evaluating the outcome. – B. Glæsel

En usikker læser i efteråret 2. klasse er med stor risiko også en usikker læser i 4. klasse!

Ikke udfyldt

Olsen, John (Schou psychologist in Elsinore). An Uncertain Reader in 2nd grade is an Uncertain Reader in 4th Grade. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 1, 24-31. – From 1995 to 1999. all pupils in grades 2, 3, and 4 in Elsinore were tested with silent reading tests. One of the main conclusions are that 50 % of uncertain readers in grade 2 were also uncertain readers in grade 4. These results are distressing, especially because of the extra resources spent in this period on the teaching of reading. Discussions are going on in the municipality of how to ensure better rading progress, and how to use the special educational resources more profitably. – B. Glæsel

Undervisning i ordkendskab

Læseforståelsesvanskeligheder hænger ofte sammen med et begrænset ordforråd. Er det muligt gennem undervisning at styrke elevers ordkendskab, og vil denne undervisningseffekt smitte af på elevernes læseforståelse? Hvilke metoder kan man med fordel anvende i ordkendskabsundervisningen, hvis man vil opnå både et øget ordkendskab og en afsmittende effekt på læseforståelsen? Disse spørgsmål søges besvaret i artiklen ved hjælp af en gennemgang af forskningsresultater på området. Artiklen giver en oversigt over de metoder, der er udviklet til ordkendskabsundervisningen, samt dokumentationen for deres virkning. Af Bianca Holders Shkoza Center for Læseforskning Københavns Universitet

Shkoza; Bianca, Holders (Researcher at The Center of Reading Research at The University of Copenhagen). The Teaching of Word Knowledge. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 1, 32-54. – The knowledge of words is one of the most important prerequisites of reading. The traditional teaching of word knowledge is either by definition or by context analysis. These methods are effective, if they fulfil the following demands: the pupil must be active, the focus must be on the single word but also on underlying concepts, the pupils must meet and use the word many times and in different meaningful connections. Indirect teaching methods have also been found useful: text-orientated methods, product-orientated methods, and reading-orientated methods. There are, however, some uncertainties: which of the methods are most effective ? Can the effects be tranferred to the reading of new texts ? Are these methods also helpful for slow readers ? A combination of direct and indirect teaching methods,as suggested by e.g. Nagy & Herman (1987) and Drum & Konopak (1987), is recommended. – B. Glæsel

Ordkendskab og læseforståelse

I adskillige undersøgelser er der påvist en stærk sammenhæng mellem elevers ordkendskab og læseforståelse. Imidlertid er årsagen til denne sammenhæng ikke klarlagt. I denne oversigtsartikel redegøres der for forskellige hypoteser om årsag-virkningsforholdet mellem ordkendskab og læseforståelse og for det empiriske belæg for hypoteserne. De pædagogiske implikationer diskuteres. Af Anna Gellert Center for Læseforskning Københavns Universitet

Gellert, Anna (Researcher at The Center of Reading Research at The University of Copenhagen). Word Knowledge and Reading Comprehension. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 1, 55-70. – While the connection between word knowledge and reading comprehension is well established, the reasons for this are still unclear. 4 hypotheses are formulated: 1. Knowledge of words leads to reading comprehension. 2. General knowledge leads to both knowledge of words and to reading comprehension. 3. Reading leads to knowledge of words. 4. The ability to learn from contexts leads to knowledge of words and to reading comprehension. While these hypotheses must generate different teaching strategies, it is suggested to combine methods as long as the hypotheses haven’t yet been fully proven. – B. Glæsel

Ressourceorienterede historier om børn med DAMP

Der har igennem en årrække været fokus blandt professionelle og blandt forældre på de specifikke vanskeligheder, som børn med DAMP har. Der er blevet skrevet bøger og artikler – og mange har været på kursus i håndteringen af børn med DAMP. Der er på amtsplan og i kommunalt regi blevet oprettet DAMP-klasser – og de urolige børn er forsøgt hjulpet bl.a. i disse særlige tilbud med særligt uddannet personale. Dilemmaet i relation til dette fokus på de specifikke vanskeligheder, som børn med DAMP har, er, at vi risikerer at marginalisere børnenes ressourcer, deres kraft til at klare sig på trods af vanskeligheder. Kernen i denne artikel vil derfor være følgende: De børn og unge, der har problemer med opmærksomhed og/ eller motorik og/ eller perception har også så meget andet, er også så meget andet, vil også så meget andet. DAMP er således en meget reduceret/ reducerende beskrivelse af de børn, som kan så meget andet. Desværre bliver denne reducere(n)de beskrivelse af disse børn nogle gange så dominerende, at man i disse tilfælde ikke kan se børnene for bare DAMP. Jeg er således optaget af at forstå og dermed behandle disse børn og unge som hele mennesker. Det følgende vil således ligge i forlængelse af artiklen med den polemiske titel: »Snakke om problemer er noget, som de voksne har fundet på«, som jeg for et par år siden skrev til Vera – et tidsskrift for pædagoger (Hertz 1999). Af børne- og ungdomspsykiater Søren Hertz PsykCentrum i Hillerød.

Hertz, Søren (Child and youth psychiatrist in Hillerød). Resource Orientated Stories of Children With DAMP. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 1, 71-78. – Diagnoses such as DAMP (Difficulties of attention, motor and perception) have a reductionistic effect – they tend to focus on the difficulties of a child, and not on his resources. A number of cases are cited, in which the author asked his clients to tell a story abt. themselves that they were proud of. They were asked to dwell on the aspects that might prove to them that they posess resources and could master something. He suggests that a more openminded attitude towards children with special needs should be introduced and strengthened in schools in order to create a more inclusive climate in the schools. – B. Glæsel

Psykodynamisk korttidsterapi med børn og unge

Psykodynamisk korttidsterapi er en speciel teknik karakteriseret ved sine procedurer og som samtidig er klart teoretisk og metodisk forankret. Ved den psykodynamisk korttidsterapi aftales som regel antallet af behandlingstimer og afslutningsdatoen allerede ved indledningen af behandlingen. Terapeuten udvælger et defineret og afgrænset problemområde, der står i fokus for behandlingen. Forslaget til behandlingsformen med tid og det fokus terapien specielt vil være rettet imod, drøftes indgående med barnet og forældrene på forhånd, således at alle er indforstået med målsætningen for behandlingen. Psykodynamisk korttidsterapi er baseret på et aktivt valg fra terapeutens side ud fra den vurdering, at terapiformen vil være et godt og adækvat terapitilbud. Netop et udvalgt fokus, tid og fastlagt afslutning kan være et betryggende terapeutisk værktøj. Af aut. psykolog og specialist og supervisor i børnepsykologi Susanne Høeg

Høeg, Susanne (Psychologist and supervisor of child psychology). Psychodynamic Short Term Theraphy With Children. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 1, 79-98. – The main characteristics of short-term psychodynamic theraphy are: a time limit (6-20 hours), a central theme put in focus, an active therapist, setting the rules. The best prognoses are found with children who have rather recent problems of a not too traumatic nature, or specific problems of chronical character. 3 underlying elements must be incorporated in the central theme: the child is given a meaningful explanation of the situation, the therapist must show herself to understand the problems, and the development of the symptoms must be explained to the child. The author has obtained good results, especially with children with recent attachment crises, and loss of parents/siblings. – B. Glæsel

Observationsskema spædbørn 0-8 måneder

Ikke udfyldt

Vinther, Gerda (School psychologist). The Observation Scale. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 1, 99-114. – Early intervention is on the agenda in most municipalities. Recent research has pointed to the possibilities of finding early indicators of developmental problems and dysfunctions. The author has developed an observation scale for infants from 0- 8 mths. The following signs are to be evaluated on a 5-point Likert Scale; eye contact – types of weeping – reaction to sound – can be easily soothed – likes bodily contact – social smiles – mimicing mother’s mimics – mimicing mother’s sounds – lively mimics – regular sleep – easily regulated – eating nicely – very restless – very quiet – seeks comfort – reacts to changes – shows expectancy – babbles – masters joint focusing. – B. Glæsel