40.årgang nr.5 November 2003

Skolens blinde øje. Et casestudie af urolige og ukoncentrerede børn i folkeskolen

‘Skolens blinde øje’ rapporterer et casestudie af 5 børn, som var henvist til PPR, fordi de var så ukoncentrerede og forstyrrende for sig selv og andre, at lærerne mente, de var på kanten af, hvad der kunne rummes i klassen. Lærerne anmodede bl.a. om ressourcer i form af ekstra lærertimer til barnet i klassen, alternativt at barnet blev undervist i andet regi. Børnene hørte til de 2-5% mest urolige i dagens Danmark, målt med CBCL og TRF (Achenbach, 1992), dansk standardisering (Bilenberg, 1999). De var normalt begavede, men havde forskellige kognitive mangler m.h.t. koncentration, motorik og hukommelse, specielt var de svage m.h.t. selvstændig organisering og planlægning (eksekutive funktioner). Børnene havde almindelige, gode og støttende familier. Der var ikke tale om omsorgssvigtede eller egentligt adfærdsforstyrrede børn (aggressive, voldelige og normkrænkende børn). Af chefpsykolog Anegen Trillingsgaard Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Århus

Trillingsgaard, Anegen (Chief psychologist at the Child Psychiatric Hospital of Aarhus). The Blind Eye of the School. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 5, 503-519. – While many efforts are being made to develop an inclusive school also for children with behaviour problems, it has generally not been seen as possible to include children with severe problems of disturbance. A project was made together with the school psychological office. 5 children were chosen, and the CBCL a.o. was used to determine the severity of their disturbances. A plan was made for each child involving teachers and parents. All of them benefited from a clear structure, strict rules, and firm routines. – B. Glæsel

Unge i sorg – erfaringer fra gruppeforløb med unge, som har mistet en kræftsyg forælder

I de seneste år har der været en stigende opmærksomhed omkring børn, der mister en nærtstående pårørende. Denne opmærksomhed er bl.a. opstået på baggrund af Kræftens Bekæmpelses fokus på børn og sorg samt forskellige udsendelser i TV omkring børn, der har mistet en forældre, og den har været medvirkende til, at man i regeringens folkesundhedsplan for 1999 – 2008 har præciseret, at alle skoler bør lægge planer for, hvordan der skal handles, når et barn, et medlem af personalet eller en forælder kommer i en svær livssituation (Olesen, 2000). Hvad man stort set overser i denne forbindelse, er den store gruppe af ældre børn, der ikke længere går i folkeskolen, i det følgende kaldet »de unge«. De unge er en gruppe af efterladte, der bliver hjulpet meget lidt og taget meget lidt hånd om såvel de nære relationer som af de offentlige institutioner. Ifølge Preben Engelbrech (Danmarks Statistik, december, 2001); har hver tyvende 18-årig mistet en eller begge forældre. Vi vil i det følgende redegøre for nogle af de behandlingsmæssige overvejelser, man bør have med sig i arbejdet med de unge og supplere dette med nogle resultater fra en spørgeskemaundersøgelse. Af Charlotte Norby Kræftens Bekæmpelse, Århus, og Ask Elklit Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Norby, Charlotte & Elklit, Ask (The Cancer Research Campaign and the University of Aarhus). Teenagers in Distress. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 5, 520-537. – A project dealing with 5 teenagers, who had lost one or both parents due to cancer, involved 12 meetings of 2½ hs. The participants evaluated the process and were very positive. They reported many examples of relief, acceptance, becoming more positive and not being alone. The authors advise similar procedures to such groups, as teenagers with such problems seem to be disregarded. – B. Glæsel

Et nødvendigt fokus på hverdagslivets selvfølgeligheder i et relations- og ressourceorienteret pædagogisk arbejde

Ved årsskiftet 2002 startede jeg som psykologfaglig konsulent på et udviklingsprojekt i Langebæk Kommune med titlen »Udvikling af den professionelles relationskompetence« med psykolog Peter Westmark som ekstern supervisor. I PPR 20021 blev der givet en bred introduktion til de nye tanker omkring relations- og ressourceorienteret pædagogik. Umiddelbart herefter deltog jeg i en konference i Ålborg, hvor ICDP2 netværk blev stiftet. ICDPs opgave er at skabe opmærksomhed om den relations- og ressourceorienterede tænkning. Mine erfaringer fra projektet, PPR-artikler samt konferencen i Ålborg, reaktiverede nogle faglige overvejelser, som jeg tidligere har haft. af cand.pæd.psyk. Anne Linder Familiecentret for Sydsjælland og Møn

Linder, Anne (Psychologist at the Family Center of Sydsjælland and Møn). A Necessary Focus on the Truisms of Life in Relational Work. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 5, 538-552. – It is important to focus on the everyday life in order to grasp the meaning of relations, recognition, and trust. The quality of the relation between the child and the professional is fine if it allows the child to distinguish, categorize, delineate, interpret, recognize and recreate himself through the close and abstract common world. A successful interplay creates regularity in time and space. A successful structure of life enables children and adults to adjust, improvise and create new syntheses, so that changes and ambiguity are not experienced as threats of chaos and pedagogical collapse. – B. Glæsel

Sociale relationer og udviklingsstøtte til børn med særlige behov

Når de samfundsmæssige udviklingsbetingelser for børn forandres, fremtræder børnene også med anderledes styrker og svagheder. Den voksende gruppe af børn, der ikke matcher den nuværende folkeskole, stiller således krav til skolen om forandring, og dens rummelighed og pædagogik er til diskussion. Der tales om behovet for øget inklusion af børn med særlige behov og om relations- og ressourceorienteret pædagogik, hvor fokus i højere grad rettes mod barnets sociale relationer. I følgende artikel ser jeg nærmere på forståelsen af barnet som et socialt væsen, hvis udvikling finder sted i sociale relationer. Hvad forstår vi ved en social relation, hvad er det i vores sociale samspil med børn, der fremmer og begrænser deres udviklingsmuligheder, og hvordan kan vi som betydningsfulde voksne etablere udviklingsstøttende relationer til børn i vanskeligheder? Med begreber bl.a. fra D. Stern ser jeg nærmere på barnets udvikling i dets sociale samspil, og på hvordan disse tanker kan omsættes i pædagogisk praksis. Ud fra udvalgte temaer belyser jeg balancen mellem at støtte og hæmme mobiliseringen af barnets egne ressourcer. Jeg slutter af med centrale temaer i pædagogisk arbejde med udviklingsstøttende relationer, som jeg erfaringsmæssigt ved kan stå i vejen for kontaktetablering, belaste relationen uhensigtsmæssigt og skygge for indsigten i barnets ressourcer og behov.

Christoffersen, Preben I. (School psychologist in Greve). Social Relations and Development Aid to Children with Special Needs. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 5, 553-576.

At arbejde som konsulent som en del af psykologarbejdet

Undertegnede har været tilknyttet som psykolog i mere end 15 år i Specialbørnehaven Rosenkilde, Helsingør, en amtslig og kommunal specialbørnehave for 10 børn med vidtgående handicaps i alderen 0 til 7 år. Mit arbejde, ud over individuelt sagsarbejde fx. i forbindelse med skoleplacering, har gennem årene ændret sig fra primært at give råd og vejledning til kontaktpædagogen med udgangspunkt i det enkelte barn til at arbejde som konsulent med pædagogteams (der er to) eller hele personalegruppen på én gang. Sidstnævnte sker bl.a. ved at jeg giver hele personalegruppen inkl. fysioterapeut og talepædagog supervision 4 gange om året, hvilket gøres inspireret af systemisk supervisionsmetode herunder med brug af reflekterende teams. Et andet kendetegn ved systemisk terapi er brugen af refleksive teams (Anderson 1994), der består af en gruppe »medterapeuter«, der observerer interviewet og efter ønske fra terapeuten/intervieweren indkaldes til at udtrykke deres overvejelser, der bl.a. skal rumme forskellige og gerne modsat rettede forslag og fortolkningsmuligheder, der giver klienten mulighed for nye fortolkninger af tidligere historier sådan, at klienten har flere forslag at vælge imellem. Af John Olsen, psykolog, Helsingør

Olsen, John (School psychologist in Elsinore). Consultative Work as Part of the Psychological Practice. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 5, 577-587. – Having worked as a psychologist at a kindergarten for children with severe handicaps for 15 ys., the author decided to »change grammatical positions« (Lang & Cronen, 1984). A child conference was introduced comprising a systematically inspired meeting including reflective teams abt. topics mirroring the situation of the teachers. Each child was described by the teachers, the speech therapist, and the physiotherapist. The procedure was found very successful and will be continued. – B. Glæsel

Autisme – med eller uden ADOS

The Autism Diagnostic Observation Schedule-Generic er et semistruktureret, standardiseret måle- og undersøgelsesredskab, som måler og undersøger social interaktion, kommunikation, leg og imitationer med forskellige materialer. Måleinstrumentet bruges overfor individer som måtte tænkes at have autismespektrumsforstyrrelser. I Danmark er betingelsen for at komme på en specialskole eller en specialklasserække for børn med autisme ofte, at der i deres papirer ligger en ADOS-diagnose. Det skal her undersøges om den høje status, ADOS-observationerne har, kan holde. Er ADOS-diagnosen et endegyldigt bevis på autisme? Kan vi være sikre på at ADOS fanger alle med autismespektrumforstyrrelser, eller er der nogen børn med autisme, som ikke får et adækvat tilbud, fordi de ikke opfylder en sådan diagnose. Af Mikala Lousdal Liemann afdelingsleder, Vigersted Skole, A-huset

Liemann, Mikala Liemann (Head teacher at the Vigersted School). Autism – With or Without the ADOS. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2003, Vol. 40, 5, 588-616. – In Denmark it is quite often the case that the placement of a child in a school for autistic children requires a diagnosis made with the ADOS. Discussing the findings of several researchers abt. reliability and validity, the author concludes that although the ADOS is a highly recommended instrument it should not be used as the sole prerequisite for a placement of a child. It is, however, very useful as a basis for developing the teaching of a child. – B. Glæsel