42.årgang nr.3 Juni 2005 Specialpædagogik i den rummelig skole

Indledning til temanummer om Specialpædagogik i den inkluderende skole

Formålet med dette temanummer er at beskrive nogle relevante teoretiske grundlag for specialpædagogisk bistand for dermed at give baggrund for en specialpædagogisk praksis, der også vil kunne indpasses i de ændringer, der sker i den almindelige undervisning. Forfatterne er opfordret til at give deres forståelse af, hvad der kan være mulige forståelsesrammer for specialundervisning fremover. I den aktuelle debat om folkeskolens undervisning har det været fremtrædende, at der fra mange sider er kritik af undervisningens form og indhold, og at det menes at det er nødvendigt med en radikal ændring. Dette gælder for så vidt også specialundervisningen, hvor det tilsyneladende store omfang og den tilsyneladende ringe effekt er faldet i øjnene. Relationerne mellem teori og praksis er et kompliceret emneområde. En teori kan betragtes ud fra om den kan være handlingsanvisende for praksis, om den kan danne en forståelsesramme for praksis eller om den kan kvalificere debatten mellem professionelle. I artiklerne er alle tre synsmåder repræsenteret. Temanummerets ærinde er imidlertid ikke at analysere teoriers anvendelse på en pædagogisk praksis. Man kan måske sige, at specialpædagogik er den samling af metoder, der kan benyttes hensigtsmæssigt når de almindeligt benyttede pædagogiske metoder er utilstrækkelige for at opnå et givet mål i undervisningen. Med denne forståelse er der plads til, at det bliver både metoder, der er hentet fra den almene pædagogik og metoder der kan benyttes i specielle sammenhæng vil være relevante for specialundervisning, når specialundervisning betragtes som den ramme, den specialpædagogiske bistand udføres i. Det betyder, at de teoribygninger, der benyttes som forståelsesramme for specialpædagogik kan have meget stor bredde. Temanummerets artikler danner tilsammen en helhed, hvor mange teoretiske udgangspunkter af betydning for den specialpædagogiske bistand er repræsenteret.

Ikke udfyldt

PPR i den inkluderende skole

I Bjarne Nielsens artikel peges på PPR´s opgaver i en inkluderende skole, der i højere grad er præget af en kollektivt orienteret lærerkultur i modsætning til en mere individualistisk betonet lærerkultur. Der lægges op til strategiske overvejelser over, hvor PPR kan være med til at skabe udvikling og dermed også mulighederne for PPR´s fremtidige organisation. En mulig arbejdsproces beskrives med henblik på indgribende foranstaltninger herunder funktionen af den pædagogisk-psykologiske udredning og rapport.

Nielsen, Bjarne, (Chief school psychologist) School psychology in the Inclusive School. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 219-236. – The ongoing debat in Denmark abt. the amount of sp.ed. calls for a clear standpoint from school psychology. There are five levels at which s.p. should direct its resources: the individual teachers, the teams of teachers working with problems in the classroom, the sp.ed. in the schools, the schools as such, and the municipal authorities. The s.p. tasks should comprise: development within the schools, qualified individual examinations, change of focus from older to younger pupils in order to enhance prevention, and advice to municipal authorities abt. a more inclusive school. The success of the efforts of the school psychological services derives solely on their abilities to motivate and enthuse. –

Inkluderende og rummelige skoler i forskningen

Kirsten Balzer redegør i sin artikel for den forskningsmæssige underbygning af den inkluderende skole. Inkludering og dermed beslægtede begreber diskuteres i forhold til den internationale debat. Derefter gennemgås en række internationale rapporter og andre publikationer af betydning for forståelsen af inklusionsbegrebet.

Baltzer, Kisten (psychologist, Lecturer at the Danish University of Education) Inclusive Schools in Research. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 237-267. – Drawing on publications from The European Agency for Special Needs Education, a report from The University of Montana, et al., the author draws some conclusions: a number of schools strive to become more inclusive, while at the same time legislators take initiatives to further integration. There is however, a gap between ideals and reality which pinpoints the dilemma: what should be the balance between an inclusive attitude vs. the academic demands on children ? The greatest problem may be to find ways and means to conduct more research in inclusive education, while at the same time to maintain a critical perspective.

Spesialpedagogisk kompetanse i en inkluderende skole

Einar Skaalviks artikel, der tidligere har været bragt i det norske tidsskrift for specialpædagogik viser, at de problemstillinger der for øjeblikket er aktuelle i Danmark har samme aktualitet i Norge og i mange andre lande. Han opstiller en række kriterier for at man kan tale om at skolen er inkluderende. Der skelnes mellem to typer af læringsmiljøer nemlig læringsorienteret og præstationsorienteret miljø som har meget forskellige konsekvenser for eleverne. Det påpeges, at de politiske udmeldinger peger i retning af en øget præstationsorientering.

Skaalvik, Einar (Educational researcher in Norway) The need For Special Educational Competence in The School. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 268-279. – While there is wide spread accept of inclusion, it is not always clear, what its implications are. Three criteria for the inclusive school might be posed: frame criteria, process criteria, and phenomenological criteria. An investigation is cited, showing positive correspondence between performance-orientated teaching and pupils anxiety etc. The political discussion in Norway points towards more performance orientated teaching. This sharpens the need to define sp.ed. competence. Five areas are suggested: knowledge abt. sp. needs, knowledge abt. compensatory teaching, knowledge abt. socio-emotional and motivational processes, knowledge abt. individualized teaching, and knowledge abt. organizational and systemic work.

Specialundervisningen i den inkluderende skole

Om udviklingen af specialcentret til ressource- og evalueringscenter. Denne artikel tager afsæt i de seneste undersøgelser og rapporter om specialundervisningens aktuelle tilstand og om den manglende viden om specialundervisningens virkning. Der argumenteres for nødvendigheden af et paradigmeskift i specialundervisningen, lige som der har fundet et paradigmeskift sted inden for den almene undervisning. Der præsenteres forsknings- og teoribaserede tiltag, der peger fremad i den forebyggende, foregribende og indgribende indsats, og artiklen slutter med nogle overvejelser om, hvordan specialcentret kan tænkes opdateret til et ressource- og evalueringscenter. Af Videncenterleder cand. pæd. psych. Videncenter for Specialpædagogik

Gregersen, Lone (Psychologist, head of The Knowledge Center for Special Education) Special education in The Inclusive School. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 280-299. – Based on national investigations and a recently published OECD report on sp.ed. the author argues that a paradigm shift in sp.ed. is needed. The sp.ed. resource centers at the schools should divert a large part of its resources from remediation to preventive measures. At the same time the resource centers should be made responsible for feed-back to all teachers.

Samspel för förändring

Britta Liljegrens artikel bygger på hendes doktordisputats fra 2001 »Samspel för förändring«. Den beskrevne konsultationsmodel, der bygger på et solidt empirisk grundlag, udvider forståelsen af konsultationsbegrebet på en række områder og sætter det ind i en bred og alsidig teoretisk ramme. Derved bliver forståelsen af, hvad der er specialpædagogisk bistand udvidet betydeligt. Modellen er meget handlingsorienteret og lægger stor vægt på, at der tages udgangspunkt både i det enkelte barns vanskeligheder og i de relationer, der har betydning for barnets udvikling. En systematisk anvendelse af modellen vil kunne understøtte samarbejds- og teamudvikling.

Liljegren, Britta (Psychologist in Sweden) Cooperation About Development. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 300-327. – A model for consultation in school psychological work is presented: An individual and a relational perspective is put on the current problem, the resources, the future, the measures, and the follow-up. Each step is described in detail, and cases are presented. –

Individuelle lærings- og udviklingsplaner – som grundlag for (special)pædagogiske indsatser i en inkluderende skole

Susan Tetler ser på de individuelle lærings- og udviklingsplaner på daggrund af deltagelse i kvalitetsudviklingsprojekt i Århus (KVAS). Det diskuteres hvordan planerne kan implementeres så de beriger, udvider og sammenvæver læringsindholdet og understøtter udviklinger af en inkluderende skole. Desuden gennemgås internationale erfaringer med individuel undervisningsplanlægning.

Tetler, Susan (Lecture at The Danish University of Education) Individual Learning and Development Plans. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 328-342. – Individual planning of teaching of children with special educational needs has a long tradition, but its aims have been directed almost exclusively at individual changes of skills or behaviour. There is a need to develop new types of plans, linking the sp.ed. measures to the regular teaching. Three demands should be addressed: to enrich the contents of learning, to expand the contents, and to weave sp.ed. in to situations in the classroom, where the community becomes the framework around the child with special needs

Kognitiv forskellighed og mangfoldighedens pædagogik

Udgangspunktet for Mogens Han­sens artikel er, at alle børn stort set er udstyret med tilstrækkelige kognitive forudsætninger og potentialer til at kunne opnå gode kompetencer. Specialundervisningen diskuteres med udgangspunkt i Howard Gardners forståelse af kognitiv funktion. Det påpeges at skolens og dermed også specialundervisningens indhold tager udgangspunkt i opdyrkelse af verbalt-sproglige og logisk-matematiske færdigheder.

Hansen, Mogens (The Danish University of Education) Cognitive Approaches to Special Education. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 343-348. – Our schools are in a serious dilemma: almost all children have potentials to develop all ten of our intelligences (Gardner), but schools concentrate almost entirely on verbal and linguistic skills and logical – mathematical demands. This produces a large need for sp.ed. Alternatives are discussed, and it is suggested that smaller schools should be provided.

Vi har også brug for et socialkonstruktivistisk udgangspunkt for specialpædagogisk bistand

Henning W. Nielsens artikel behandler konsekvenserne af at se specialundervisning ud fra en socialkonstruktivistisk synsvinkel, som beskrevet af Jerome Bruner. Denne synsvinkel indebærer blandt andet, at der tages udgangspunkt i barnets bevidsthed om sig selv og sin omverden frem for et givet pensum eller vægtlægning på optræning af færdigheder.

Nielsen, Henning, W. (Educational psychologist) We also Need a Social Constructivist View on Special Education. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 349-366. – It is odd that Jerome Bruner’s works have had very little influence on sp.ed. in the Scandinavian countries, seen in the light of this thinking about education. Many of his nine theses have direct implications for sp.ed., e.g. his theses abt. limitations, interaction, externalisation, and identity and self-confidence. Bruner’s position is a part of a significant development of educational psychology, and his views point directly towards a new role for sp.ed. in the schools of tomorrow. Children with sp.ed. needs might be thought of as children who do not grow easily into their culture. Future sp.ed. should therefore have a much broader perspective; do not deal with the child, but follow it in its striving towards culture

Hvad Værdsættende samtale kan tilbyde specialundervisningen

Charlotte Dalsgaard beskriver ud fra en socialkonstruktionistisk begrebsramme kommunikationen med børn gennem den værdsættende samtale, hvor vægten lægges på de positive erfaringer, og hvordan selvtillid opbygges gennem dannelse af nye narrativer. Disse synspunkter har ikke alene betydningen i samtaler med også for kommunikationen med børn i undervisningssituationer.

Dalsgaard, Charlotte (Consultant and partner in Appreciative Inquiry Consulting) What does Appreciative Inquiry Have to offer Special Education. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 367-373. – A.I. has an important potential value for special education. A paradigmatic change from the concept of problem solving to A.I. implies, that sp.ed. explores successes for the child, the patterns that create success, and points to what changes are needed to create relationships and behaviour into successes.

Behandling af børn anbragt i familiepleje

Rikke Schwartz og Inge Østergaard Hansens artikel handler om behandling af børn anbragt i familiepleje. Dette tema falder fint indenfor temanummerets rammer, da artiklen også bredere interesse i forbindelse med specialundervisning med dens forståelse af rummelighed, indføling og emotionel konsistens hos den voksne, der har opgaver i forhold til børn med sociale og emotionelle vanskeligheder.

Schwartz, Rikke, Hansen Inge Østergaard (Psychologist, psychotherapist). The Treatment of children in Family care. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 2005. Vol. 42, 374-390. – Children in family care often need treatment as well as care. The foster parents´ accommodation, empathy, and emotional stability are necessary but not enough to enhance development of the child. It often seems as if the foster parents in their strivings to be accommodative are indulgent instead of entering into interaction; the child is seen as a victim of its earlier life, and not as an actor in its present life. Winnicott (especially ”holding”), Stern, and Øvreeide (relational development) have important messages for us, if accommodation is to be developed into a relational framework that furthers development. – Rikke Schwartz, Inge Østergaard Hansen