41.årgang nr.1 Februar 2004

Specialundervisning i Danmark og Sverige – hvad kan vi lære af PISA-undersøgelsen

PISA-undersøgelsen er efterhånden velkendt af de fleste. Vi ved, at vi i Danmark kun klarede os lige under middel i læseprøverne. Vi ved også, at der er 18% af de danske 15-årige, som ikke har formelle læsekompetencer i en sådan grad, at de kan anvendes i ungdoms– og erhvervsuddannelserne. Der er imidlertid mange andre ting, vi kan lære af PISA, som rummer et datasæt med mange hundrede variable for næsten 200.000 15-årige fra snart 45 lande fra alle verdensdele undtaget Afrika. I denne artikel ses på, hvad vi kan lære på specialundervisningsområdet ved sammenligning mellem Danmark og Sverige. Af professor, dr.pæd. Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitet

Egelund, Niels (Professor at the Pedagogical University of Denmark). Special Education in Denmark and Sweden. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2004, Vol. 41, 1, 3-25. – Data about special education in Sweden and Denmark were gathered from the very extensive PISA-programme. During the last three years 10% of Swedish pupils and 15 of Danish pupils have received special education. No significant differences between the countries were found. However, differences between the pupils’ perceptions of their teachers were found: Swedish pupils experience greater demands, less toleration of slackness, and more focus on homework. Danish pupils feel more excluded than the Swedish. One of several possible explanations of these differences may be a more bureaucratic process of referral in Denmark than in Sweden and, perhaps, the use of more psychologists and fewer teacher-consultants. – B. Glæsel

Effektmåling af kinesiologi som pædagogisk metode for børn med læsevanskeligheder

Kinesiologibehandling er stadig en kontroversiel metode i specialundervisning, hvilket danner baggrund for forfatterens valg af emne i forbindelse med udarbejdelse af speciale i psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Specialet har titlen ‘En undersøgelse og kritisk vurdering af resultater ved WISC-III test og re-test i forbindelse med kinesiologibehandling af børn med læsevanskeligheder’. Undersøgelsen er et forsøg på at afklare, om kinesiologi kan have en forandrende virkning på resultaterne i WISC-III. Designet består af en effektundersøgelse på baggrund af et test re-testdesign med WISC-III testning før og efter kinesiologibehandling. Behandlingen rettede sig direkte mod de fire faktorindeksområder i WISC-III, områderne verbal forståelse (VCI), perceptuel organisation (POI), opmærksomhedsstyring (FDI) og forarbejdningshastighed (PSI). Der indgik 14 børn i undersøgelsen. Alle fik sideløbende specialundervisning og aldersfordelingen var otte til tolv år. Resultaterne viser signifikant forskel i VCI, FDI og det verbale IQ, hvilket tages som udtryk for at metoden i det foreliggende har en vis effekt, der kunne være interessant at undersøge nærmere med større forsøgs– og kontrolgruppe end det har været muligt i det foreliggende. Af cand.pæd.psych. Emmy M. Sieverts

Sieverts, Emmy M. (Educational psychologist). Measurement of the Effect of Kineseology as a Teaching Method of Children with Reading Problems. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2004, Vol. 41, 1, 26-42. – A small scale study was made in the municipality of Greve, comprising an experimental group of 7 children between 8-12 ys. and a control group of the same size. All were receiving spec. educ. due to reading problems. The experimental group was given Kineseology. The two groups were compared before and after with the WISC-III. Significant differences were found in the indexes VCI and FDI and in Total IQ. The study is thought of as a pilot-study deserving follow-up studies. – B. Glæsel

Målsætning og pædagogik for en gruppe DAMP elever

Jeg har i snart 2½ år arbejdet som skolepsykolog ved PPR i København, før det har jeg arbejdet som specialundervisningslærer i 11 år. Jeg har som lærer arbejdet med psykisk udviklingshæmmede, børn med Aspergers syndrom, børn med autisme og senest børn med DAMP. Jeg vil med følgende artikel gerne videregive mine erfaringer med undervisning af børn med DAMP. Dette er således ikke nogen videnskabelig artikel, eller en beskrivelse af et udviklingsarbejde, men en konkret beskrivelse af hvilken pædagogisk tilgang jeg har oplevet som mest succesfuld. Af cand.pæd.psych. Martin Wohlers

Wohlers, Martin (School psychologist in Copenhagen). Objectives and Teaching of Children with ADHD. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2004, Vol. 41, 1, 43-53. – Based on his former experiences as a special teacher and his present function as psychologist at a special school for children with ADHD, the author presents his recommendations of educational principles. They are: predictability, routines, stages, guarantee for success, rules, comprehensiveness, and demystification. He furthermore suggests three levels of competence ranging from remaining at ones desk to participating in constructive dialogue. Finally three levels of knowledge are presented, ranging from knowing ones name to the political situation in Denmark. – B. Glæsel

Systemteoretiske perspektiver på almen-didaktikken

I det følgende vil jeg forsøge at skitsere, hvilke konsekvenser didaktisk tænkning kan have for undervisningens ‘hvad’ og ‘hvordan’1, når den ‘sies’ gennem et systemteoretisk filter. Det er ikke noget uproblematisk projekt2: Når forsøget alligevel gøres, er det fordi, jeg mener, at Luhmanns bud på hvorledes kommunikation udspiller sig er så væsentligt for vores forståelse af, hvad undervisning kan gøre for og ved mennesker, at det vil være meget nærliggende at medtænke systemteorien også i forhold til didaktik og planlægning af undervisning. Af cand.pæd René B. Christiansen Holbæk Seminarium.

Christiansen, René B. (Teacher at the Teacher Training College of Holbæk). Systemtheoretical Perspectives on General Didactics. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2004, Vol. 41, 1, 54-65. – After having defined didactics and systemtheory, the author discusses a systemtheoretical approach to the understanding of teaching. Key concepts are: process orientation versus product orientation, the teacher as inspirator versus all-knowing. The teacher cannot plan on the basis of the conscience of all pupils, having no knowledge abt. it, but she can plan via the past and present communication in the classroom. What has been said can be viewed ontologically, what is constructed can be viewed epistemologically. Only what has been said can be relevant in the planning of teaching. – B. Glæsel

Rollespilsprojektet i PPR København

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i København oplever en stigning i indstillinger af adfærds-, kontakt– og trivselsproblemer (AKT ). Projektet bruger »rollespil« som en interventionsform i forhold til nogle af disse elever. Målgruppen er drenge mellem 11-14 år, der har brug for pædagogisk-psykologisk støtte, men ikke lider af alvorlige psykiske lidelser. Der redegøres for forskellen på »rollespil« som en terapeutisk teknik, og som betegnelse for en type populære eventyrspil. Det beskrives dernæst, hvordan projektets design kombinerer de to rollespilsformer til et effektivt interventionsredskab. Der redegøres for projektets forløb, og de pædagogiske og psykologiske effekter, som kan observeres hos deltagerne. Der lægges både vægt på den sociale, personlighedsmæssige og skolefaglige udvikling. Dette illustreres ved tre cases, der belyser forskellige typer AKT problemer, som projektet kan bidrage til at løse. Afslutningsvis redegøres for, hvordan andre professionelle vil kunne inddrage rollespilkulturen i arbejdet med den beskrevne målgruppe. Af cand.psych. Jonas Svane.

Svane, Jonas (School psychologist in Copenhagen). The Role playing Project at the School Psychological Services of Copenhagen. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2004, Vol. 41, 1, 66-78. – A growing percentage of children are being referred because of social emotional problems. In this project role playing is being used as an intervention. The target group is boys between 11-14, needing support but not having serious problems. The project comprises role playing as a therapeutic technique and as popular adventure game. These types are combined. Three case studies are described, containing different kinds of positive results. The project is very popular and comprises a growing number of schools. – B. Glæsel