39.årgang nr.2 April 2002

John Olsen
At arbejde med kvalitet – Dialogmødet på baggrund af en systemisk referenceramme

Kirsten Berngaard
I hvor høj grad er børn med prænatal alkohol- eksponering truet på deres

Hans Vejleskov
Muligheder, magi og morskab

Mogens Nygaard Christoffersen
Sociale indikatorer på børns levekår – risikofaktorer i barndommen

100,00 kr. Inkl. moms

Beskrivelse

John Olsen

At arbejde med kvalitet – Dialogmødet på baggrund af en systemisk referenceramme

Miniprojekt for de Pædagogiske Psykologer,Børne- og Ungerådgivningen, Helsingør

Olsen, John (School psychologist in Elsinore). Working with Quality – the Dialogue Meeting. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2002 Vol. 39, 2, 135-156. – A method was introduced in Elsinore; instead of traditional referral to the school psychological office, teachers and parents were invited to a meeting involving a systemic interview in order to clarify the expectations and roles of all participants. The school psychologist made a resume afterwards which was sent to the participants. Two months later they were asked to evaluate the method with such positive results that the method is being put to use generally.

 

Kirsten Berngaard

I hvor høj grad er børn med prænatal alkohol- eksponering truet på deres

Berngaard, Kirsten. To what Degree are Children exposed to Prenatal Alcohol threathened? Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2002 Vol. 39, 2, 157-169. – The Foetal Alcohol Syndrome is supposed to be the most common cause of mental deficiency. Drawing on findings from Streissguth, a.o. the author argues that as little as 5 drinks a week can effect child development seriously. However, these effects vary considerably and must be viewed individually in order to plan treatment.

 

Hans Vejleskov

Muligheder, magi og morskab

I denne forkortede udgave af sin afskedsforelæsning ved Danmarks Pædagogiske Universitet beskæftiger forfatteren med nogle af de emner, han har arbejdet med i årenes løb. Mht. muligheder (i modsætning til sikre, kausale forhold) påpeges bl.a., at det er væsentligt, når man undersøger børns viden og meninger, også at registrere, hvor sikre eller usikre de er på disse meninger – ikke mindst i forbindelse med social kognition. Mht. magi gives eksempler på, at både børn og voksne ikke sjældent giver udtryk for at mene, at ønsker, ord eller (rituelle) handlinger direkte kan påvirke faktiske hændelsesforløb. Og endelig omtales mht. morskab, at det – også når det gælder børn – kan være frugtbart med Harald Høffding at skelne mellem lille humor (at grine og lave sjov) og stor humor (dvs. ægte humoristisk holdning), – samt at undersøgelser over morskab og humor illustrerer, at det er vigtigt ved psykologiske obsevationer at medtænke ens perspektiv.

Vejleskov, Hans (Professor at The Danish University of Education). Possibilities, magic, and humour. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2002 Vol. 39, 2, 170-180. – The article is an abbreviated version of a lecture given in connection with the author’s retirement. As to possibility (and uncertainty in opposition to causality and certainty) it is argued that it should always be taken into account in investigations of children’s knowledge and opinions. With respect to magic, examples are given where children as well as adults seem to believe that wishes, words and (ritual) actions directly excert an influence on actual events. Finally it is stressed that, in studies of children’s humour, psychologists should make the distinction offered by Harald Høffding between »small humour« (laughing and joking, etc.) and »great humour« (a true humorous attitude). It is also mentioned that humour studies illustrate that, in psychological observation, one must always take the perspective of the observer into account.

 

Mogens Nygaard Christoffersen

Sociale indikatorer på børns levekår – risikofaktorer i barndommen

Børns levekår er godt mediestof. Vi præsenteres ofte for alarmerende udviklingstendenser – uden den nødvendige dokumentation. Der mangler systematisk indsamlede data, så man har mulighed for at følge udviklingen og dermed vurdere, om det går i den rigtige retning. Hvilke krav skal man stille til sådanne indikatorer? Hvilke metoder kan man anvende til at foretage en udvælgelse af informationer? Er data tilgængelige eller må der udarbejdes særlige undersøgelsesprogrammer? Denne foreløbige udredning skitserer sociale indikatorer på børns levekår og udvikling, som er relevante for en fremtidig udredning og statistikproduktion i de nordiske lande. Det sker dels ved at foreslå ny statistik dels ved analyse af allerede indsamlet statistik. Imidlertid er arbejdet med at etablere et sådant system af levekårsindikatorer, der gør muligt at følge udviklingen på nogle centrale områder, kun i en begyndende fase. Der forestår stadig et stort arbejde på dette område. Mens det sundhedsmæssige område er relativt velbeskrevet, mangler man kendskab til hvilke faktorer, der er relevante, og man mangler i vid udstrækning tilgængelige oplysninger, der gør det muligt at følge udviklingen indenfor det social-psykologiske område.

Christoffersen, Mogens Nygaard (Senior researcher at the Institute of Social Research). Social Indicators of the Conditions of Child Life-Risk Factors in Childhood. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2002 Vol. 39, 2, 181-190. – The author discusses the need to develop a system of valid predictors of child development. While a number of factors already in use a satisfactory, others are not and in some fields they have not been developed yet. Health predictors are available, but social-psychological indicators are scarce.

Relaterede varer