44.årgang nr.1 Februar 2007

Forældregruppe på PPR i Randers

Forældregruppen – for børn visiteret til PPR med koncentrationsvanskeligheder, uro og lignende adfærd – har sit udspring i den konsultative tankegang samt et behov for at tænke anderledes og udvikle nye metoder på grund af ventetid. Det blev afdækket ved at gennemgå sager på venteliste på PPR, at der var en gruppe af henviste børn, hvor problemstillingen på den enkelte skole og i hjemmet var enslydende. Børnene blev beskrevet som urolige, havde vanskeligheder med at rette sig efter den voksne, vredesudbrud eller udadrettet adfærd. Børnene var i alderen 7 til 10 år og hjemmet var til en vis grad opmærksom på vanskelighederne. Artiklen vil gennemgå metode og praksis i forældregruppen – baseret på en psykoedukativ tilgang – samt evaluere arbejdet med 3 forældregruppeforløb i 2005-2006.

Bonde, Kirsten & Rusike, Birthe (School psychologists in Randers). A Parent Group at the School Psychological Office in Randers. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 3-22. – Parents of 17 children aged 7-10 with behaviour problems followed a group program, comprising 6-7 sessions of 90 minutes. The program was psycho-educational and inspired by amongst others the work of Michael Bloomquist. The SDQ questionnaire by Robert Goodman was used before and after. The results were that most parents described positive changes, while the teachers were less positive. This type of group work was found very useful.

En sammenligning mellem skoleevalueringer i Skotland og Danmark

I en del år har undervisnings- og skoleevalueringer været aktuelle emner både i udlandet og i Danmark. Som eksempel kan nævnes, at der i Skotland gennemføres skolevurderinger ved hjælp af selvevalueringer. I det følgende nævnes nogle principper for skoleudvikling og målsætninger. Derefter omtales den skotske selvevalueringsmetode. Dronningens undervisningsinspektørers arbejdsopgaver gennemgås. Der gøres rede for nogle erfaringer med selvevalueringer. Der ses på, om det skotske selvevalueringssystem er i overensstemmelse med danske evalueringstraditioner. Nogle forskelle mellem det skotske system og de danske evalueringsmetoder omtales, og til sidst stilles der forslag om, hvordan det kan bruges i Danmark.

Kruuse, Emil (Former chief school psychologist, author of several books on research methods). A Comparison Between School Evaluation in Scotland and Denmark. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 23-35. – The principles of school evaluation and the experiences from using them in Scotland are analyzed with special focus on the self-evaluation procedures. The findings are viewed in light of the situation in Denmark, where a current political tendency is to implement national tests and to expand evaluation. The Scottish experiences with self-evaluation could have a benign influence in Denmark.

Mindre papirrytteri – Om indførelsen af en konsultativ metode på PPR i Fredericia Kommune

I august 2004 omlagde vi på Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Fredericia Kommune vores arbejde fra en sags- og testorienteret arbejdsgang til en konsultativ tilgang. Vi forstår det konsultative således, at PPR’s medarbejdere yder faglig sparring til personalet i daginstitutioner og på skoler i anonymiserede eller konkrete sager, hvor ansvaret for det videre forløb ligger hos den, der søger konsultation. Konsultationen kan alt efter kontrakten indeholde råd, vejledning, undervisning og supervision. I artiklen præsenteres resultaterne fra en evaluering udført i foråret 2006, hvor vores samarbejdspartnere i daginstitutioner og på skoler er blevet spurgt til deres opfattelse af den konsultative tilgang og indførelsen heraf. Undersøgelsen er udført som en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 42 daginstitutioner og 21 skoler med en samlet svarprocent på 58. Her er spurgt til vægtning af PPR’s arbejdsopgaver, forståelse af den konsultative metode, og hvorvidt det har været en synlig omlægning. Ligeledes er berørt tilfredshed med den konsultative funktion, brugbarhed af input fra konsultationerne og behovet for konsultationer. Endvidere er spurgt til, hvorvidt konsultationer opleves at gå forud for en indstilling til PPR, og om der er sket forandringer i PPR’s synlighed, berøringsflade og kvalitet i arbejdet. Sluttelig er spurgt til visioner for fremtidigt PPR-arbejde. Undersøgelsen peger på, at vores samarbejdspartnere vægter, at vi løser de opgaver, som er størstedelen af vores arbejdsområder i dag – rådgivning, vejledning, supervision, testning og forældrekontakt. Overordnet falder respondenternes forståelse af den konsultative tilgang i tråd med PPR’s egen. Svarene tyder dog også på, at vi stadig har en formidlingsopgave i forhold til at tydeliggøre arbejdet ud fra denne tilgang. Samtidig er det en fremadrettet opgave at sætte fokus på, hvornår det er hensigtsmæssigt at arbejde konsultativt, og hvornår der kræves hurtig specialindsats.

Bekker-Hansen, Sidsel & Bræmer, Ib (School psychologist and Chief school psychologist in Fredericia). Less Paper Work. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 36-52. – A consultative approach to school psychology instead of the usual testing etc. was implemented in Fredericia. 42 day care institutions and 21 schools participated in an enquiry about the impact of this. The results were mingled, many teachers etc. still choosing testing and parent work as first priorities. There is, however, a growing understanding of the usefulness of consultation.

Mere bevægelse mod konsultative praksisformer i PPR

Nogle personlige reaktioner på temanummeret »Bevægelse mod konsultative praksisformer i PPR« PPR/43/5/nov/2006

Hansen; Ken, Vagn (Clinical psychologist and consultant). Towards Consultative Practices in School Psychological Work. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 53-64. – Discussing a recent issue of this journal (Vol. 5, 2006) the author makes his position clear. The main question is not whether a new method should be implemented, but that a meta-theoretical position is needed. If and when school psychology is still a part of the school system it has no chance to analyze all of the problems concerning the school system, and to recommend needed changes. It is still unclear how a radical change of the position of school psychology could take place.

Dagplejen ved en korsvej

Dagplejen er historien om en succes. Det gælder både, når man ser på antallet af børn, der hver dag er i dagpleje, og når man inddrager spørgsmålet om den tilfredshed, forældre giver udtryk for. Over en udviklingsperiode på godt 25 år er den offentligt formidlede dagpleje blevet anerkendt, respekteret og en fast bestanddel af pasningstilbudet i Danmark. Men i dag ser vi også en anden udvikling, der langt mere drejer sig om nedskæring af dagplejen – eller ændring af dagplejen som pasningsform, så den lægges ind under institutionerne og bliver et supplement til et institutionstilbud. Alene i antallet af børn i daglejen ser vi skriften på væggen: hvor det for et par år siden var 85.000 børn i dagplejen, er tallet i dag 65.000 – og det er for nedadgående. Mange kommuner vægter institutionstilbudet: vuggestue frem for daglejen, og nogle gør det også, fordi de har svært ved i dagens højkonjunktur at rekruttere dagplejere. Derfor står dagplejen ved en korsvej, og derfor er der grund til at overveje indholdet i dagplejen. Skal daglejen bestå, skal den institutionaliseres, eller skal den fastholde sin forankring som en hjemlig pasningsform? Og videre i forlængelse heraf: er dagplejen rammen om en selvstændig form for pædagogik – hvad der er kaldt en »dagplejepædagogik«? Hvad dækker dette begreb i givet fald over? Det er disse spørgsmål, der skal overvejs i denne artikel på grundlag af et udviklingsprojekt i dagplejen, gennemført 2005 og 20061.

Schultz, Jørgensen; Per (Psychologist, researcher). Day Care at a Cross Roads. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 65-81. – Based on recent discussions of private day care, the author proposes that day care has advantages compared to day care institutions, and that efforts should be made to raise its qualities.