44.årgang nr.2 April 2007

Emotionelle reaktioner og mestringsstrategier hos forældre til børn med autisme

På baggrund af interviews med forældre til børn med autisme, redegør Louise Hjort Arentz for de væsentligste pointer, der fremkom af disse kvalitative interviews. Omdrejningspunktet for interviewundersøgelsen var at prøve at forstå, hvordan der er sammenhæng mellem personlige ressourcer, emotionelle reaktioner og mestringsstrategier hos forældre til børn med autisme. Forfatteren belyser interviewenes temaer med overskrifterne: »Hvad betyder det at få et barn med autisme?«, »Forandringer i familien« og »Kontakten til det offentlige system«. Forfatteren fremkommer desuden med forslag til, hvordan fagfolk – pædagoger, lærere, sagsbehandlere og PPR-psykologer – kan være med til at fremme forældrenes mestringsproces.

Arentz, Louise Hjort (School psychologist in Copenhagen). Emotional Responses and Coping Strategies of Parents of Children with Autism. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 95-107. – Based on interviews with parents of children with autism, the author relates the main results of her investigation. Grief and uncertainty about the future and sibling problems are common. The parents’ views of help and support from public services are quite negative. She advices a.o. her colleagues in school psychology to develop their counselling to encompass the special needs of these parents.

Det tosprogede barns vej til autisme

Artiklen her er baseret på min afslutningsopgave på den pædagogiske diplomuddannelse i psykologi (PD i psykologi) på Danmarks Pæ­dagogiske Universitet i 2005. Motivationen for at tage den eksamen udsprang af et behov for bedre at begribe de tendenser i støttearbejdet, som jeg iagttog gennem mit 15 års arbejde som støttepædagog på Indre Nørrebro.

Rose, Cecilia (Diploma in psychology). The Road to Autism for Bilingual Children. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 108-132. – Drawing on own experiences as support teacher in a kindergarten with a high percentage of bilingual children, the author analyzes the problems concerning children from bilingual homes. Based on a.o. Antonovsky and Bronfenbrenner she looks at two main problems: these children are typically in a peripheral position in the kindergarten, and their parents seem unwilling to receive help and support from the authorities. A support teacher may have an important function as a bearer of culture.

PPR’s opgave over for børn i 0-6 års alderen. PPR gør noget ved den sociale arv!

Skolestartsudvalget valgte i forbindelse med sit arbejde at iværksætte en undersøgelse af PPR’s opgaver over for børn i 0-6-års alderen. Undersøgelsen skulle dels bestå af en kvantitativ undersøgelse af opgaverne ved samtlige PPR-kontorer i kalenderåret 2005, dels rumme en kvalitativ analyse af indsatsen i seks udvalgte kommuner i 2006. Den kvantitative analyses dataindsamling blev forestået af UNI-C ved Simon Reusch i foråret 2006, mens data i den kvalitative analyse blev indsamlet af Bente Sloth i efteråret 2006. De kvalitative data er analyseret af Niels Egelund, Ole Hansen og Bente Sloth i fællesskab.

Egelund, Niels; Hansen, Ole; Reusch, Simon, and Sloth, Bente (Professor at the Danish University of Education; consultants of the Ministry of Education). School Psychological Tasks with Children from 0-6. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 133-138. – A national survey of school psychological contact with children between 0-6, comprising 95 % of all Danish children in this age group revealed that 4,4% first time contact in 2005. 36% being girls and 64% boys. Most contacts took place in the 3-5 yrs. group. The problems presented were: 62% speech, 12% general learning problems, 12% social-emotional problems, 9% motor problems, and 4% contact problems. There were large differences between municipalities. A follow-up questionnaire revealed, however, that the types of interventions used were quite similar, with a main focus on the transition from kindergarten to school

Landau-Kleffner Syndrom. Erhvervet afasi hos børn.

Sprog og kommunikation udgør en af hjørnestenene i den menneskelige udvikling. Tab af sprog opleves derfor som et stort handicap. Konsekvenserne af tab af sprog er multiple. Når et menneske pådrager sig afasi, får det kognitive, emotionelle og sociale konsekvenser. Inspirationen til dette indlæg kommer fra to drenge, som jeg har udredt neuropsykologisk og fulgt gennem arbejdet på en specialskole. Børneneurologer havde diagnosticeret drengene og vurderet dem som børn med Landau-Keffner Syndrom; men i deres skolemiljø blev der ofte peget på, at drengene havde en forstyrrelse inden for autismespektret. Formålet med denne artikel er således dels at beskrive og udbrede kendskabet til Landau-Kleffner Syndrom, dels at afgrænse det fra autisme spektrum forstyrrelser og endeligt at øge opmærksomheden for at et pludseligt opstået sprogtab altid bør udredes af flere faggrupper. Artiklen er uddrag af en mere omfattende redegørelse for LKS.

Thomsen, Lone Benn (Authorized psychologist). The Landau-Kleffner Syn­drome. Acquired Aphasia of Children. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 139-151. – Inspired by own neuro-psychological investigation of two boys, the author discusses the rare condition of the LKS, e.g. the difficulties of distinguishing between this syndrome and autism. She maintains the necessity of distinguishing, esp. because the LKS may diminish with time as opposed to autism.

Kan forældrekurser styrke forældrekompetencen? Evalueringen af DKSBs1 forældrekursus ”Stærke Forældre – Stærke Børn®”

På baggrund af stigende vold i familien, tiltagende kriminalitet blandt børn og unge og ikke mindst en ret udbredt følelse af usikkerhed og magtesløshed hos forældre blev der iværksat en række omfattende forældrekurser af en organisation i Köln, svarende nogenlunde til Skole og Samfund. Resultaterne var, at de deltagende forældre sammenlignet med en kontrolgruppe på en række områder ændrede deres syn på børneopdragelse. Et projekt, der nok kunne vække interesse i Danmark.

Tschöpfe-Scheffler, Sigrid (Professor at the Fachhochschule of Cologne). Can Parent Courses Expand Parental Competence? Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 2007, Vol. 44, 152-165. – Springing from rising concern about violence in families, youth crime, and a general feeling of inadequacy and uncertainty among parents, a number of courses for parents were offered in Cologne, each comprising 10-12 weeks. About 200 parents participated. The outcome from this was – compared with answers from 114 parents in a control group – considerable. Eight dimensions of child rearing were examined. The courses resulted in significant changes in parental attitudes e.g. towards punishment, and the parents’ capacity to think of alternative measures.