Nr.B 26 Ingelise Lyck Andreasen & Karin Houmøller: Børn med semantisk-pragmatiske vanskeligheder

Børn med semantisk-pragmatiske vanskeligheder
-belyst ud fra en neuropsykologisk referenceramme.

Som psykologer møder vi af og til børn, der udviser en adfærd, der minder om gennemgri-bende udviklingsforstyrrelse (autisme), men modsat disse børn vil de gerne kontakten, men magter ikke at skabe den. De har lært at tale og formulerer sig tilsyneladende sprog-ligt i sætninger, der er korrekt opbyggede og fonologisk upåfaldende, ligesom talens fluen-cy er upåfaldende. Men de kan ikke indgå i en kommunikation og dermed i et socialt sam-spil med andre børn, hvad vi tydeligt ser i deres leg. Talens indhold er ofte fraser og ven-dinger, som i heldigste fald bliver anvendt relevant.
Isabelle Rapin og Doris A. Allen beskrev i 1983 børn med forskellige sprogvanskeligheder, herunder børn med semantisk pragmatiske vanskeligheder (SPD).
I årene derefter har diskussionen blandt forskere bølget frem og tilbage mht., hvorvidt der hos disse børn kunne være tale om autisme, en undertype af autisme, en specifik sproglig problemstilling eller en selvstændig diagnose, og det ser ud til at denne diskussion fortsæt-ter.
Men i hvor høj grad kan nyere forskning på området bidrage til at komme problemet nær-mere ? Hvilke nyere teorier inden for sprogudviklingen og hjernens udvikling og funktion kan medvirke til en afklaring af problematikken? Hvordan kan neuropsykologien bidrage til udredningen af SPD ? Hvad skal talepædagoger / psykologer / børneneuropsykologer væ-re opmærksomme på ?